Gamborg Bylaug

Gamborg Bylaug favner alle Gamborgs borgere med aktiviteter af forskellig art, der fremmer fællesskabet og beboernes fælles aktiviteter. I løbet af året opstår ret spontane begivenheder som f.eks. fugletur til Fønsvang eller infomøde om kommunens udviklingsplaner, men der er også en række traditioner, der år efter år holdes i hævd.

Grill på legepladsen: I sommerhalvåret inviterer Bylauget én gang om ugen til grill på legepladsen. Bylauget sørger for at grillen er tændt og klar kl. 18, men du har selv alt med, som du skal bruge for at spise aftensmad i det grønne. Husk også at tage naboen med.

Gensyns-/høstfest: Sidste lørdag i september kaldes nuværende og tidligere borgere til gensynsfest. Alle, der har Gamborg i hjertet, er velkomne med medbragt mad og højt humør, så der kan udvekslet nyheder fra nær og fjern, mens det fejres, at høsten er i hus. Festen foregår i Gamborg Forsamlingshus.

Vil du gerne vide mere om Gamborg Bylaug og vores fællesarrangementer? Så tilmeld dig nyhedsbrevet neden for.